Mancini tror på Champions League
Illustration
Serie A

Mancini tror på Champions League

Den tidligere Manchester City-manager Roberto Mancini tror på, at Inter kan hente en tredjeplads i Serie A.

Roberto Mancini har ikke været nogen bragende succes i Milano efter, han overtog managersædet i Inter. Således er det blot blevet til to sejre i seks kampe for Mancini, men den nuværende 11. plads i Serie A ændrer ikke på målsætningen. 

- Der er stadig lang vej, men jeg tror, at vi vil være med i kampen om tredjepladsen. Men vi må ikke fokusere på tabellen allerede. Det vigtigste er, at vi får point på kontoen. Alle hold over os kæmper om tredjepladsen, udtaler Mancini ifølge Goal.com.

- Vi har brug for at komem ind i en god stime, og der er ingen tvivl om, at en sejr over Lazio vil styrke vores selvtillid. Jeg er glad for stemningen på holdet, men vi bliver nødt til at forbedre os på banen også, lyder det fra Mancini.

Inter indleder jagten på tredjepladsen i Serie A, der giver adgang til Champions League, søndag, hvor Lazio kommer på besøg. Mancinis tropper har i øjeblikket syv point op til Napoli, der indtager den Champions League-givende placering.