
Inter, AC Milan og franske PSG. Alle klubber, der slås om at få fingre i Carlos Tevez, som er færdig i Manchester City.
Endnu er kabalen om den kontroversielle argentiner ikke gået op, og nu blander den tidligere Inter-stjerne Marco Materazzi sig i debatten.
Materazzi mener, at Inter helt skal trække sig i kampen om Tevez og i stedet søge at hente Milans Alexandre Pato, der er meldt på vej væk og i sidste uge afviste at skifte til PSG, hvilket ellers ville have frigivet millioner til AC Milan, der så kunne sende pengene til Manchester og sikre sig Tevez.
- Jeg tror ikke Tevez kommer (til Inter, red.). Vi skulle i stedet hellere tage Pato. Jeg vil snuppe ham med det samme. Han er et af de største talenter efter min mening, siger Marco Materazzi til RMC.
- Det er klart, at man er nødsaget til at vente og se, om det er muligt, men det er op til klubberne. Liget meget hvad, ville jeg til hver en tid foretrække Pato, hvis muligheden var der, siger han.
Indtil videre har Inter fået afvist et bud på 185 millioner kroner for Carlos Tevez.