Mazzarri: Vil have et godt resultat med fra Napoli-kamp
Illustration
Serie A

Mazzarri: Vil have et godt resultat med fra Napoli-kamp

Inter Milans træner, Walter Mazzarri, vil have et resultat med fra søndagens Serie A-opgør mod Napoli.

Inter Milans pointhøst er stagneret på det seneste, hvor det er blevet til to nederlag i deres seneste to kampe i den italienske Serie A. 

Dermed indtager den italienske klub en beskeden placering, som nummer ti i tabellen, og derfor forventer klubbens træner, Walter Mazzari, at Inter slipper afsted fra søndagens opgør mod Napoli med et godt resultat. 

- Alle kender min fodboldfilosofi, og de ved, jeg forventer agressivitet og tempo. Jeg vil have et resultat med fra kampen, og som det ser ud nu, så kan dt smukke spil godt vente, siger Walter Mazzarri til Football-italia, inden han slår fast, at han har brugt landskampspausen på at få holdet tilbage på sporet. 

- Landskampspausen gik rigtig godt. Vi har diskuteret og arbejdet på de fejl, som vi tidligere har begået. 

- Jeg har set en gruppe spillere, som er ivrige efter at komme tilbage på sporet. Vi har forberedt os på enhver detalje, og jeg håber, at alle kan føre vores træning ud i praksis. 

- Jeg er nysgerrig efter at se, hvad der sker mod Napoli. De har et stærkt hold, og det vil uden tvivl blive en fascinerende kamp. De er stærke, organiserede og de har en dygtig træner, men jeg kan nu ikke lide at bruge så megen tid på at snakke om modstanderne, siger han.