Medie: Fiorentina henter marokkansk ballademager


På rygtebasis er det ikke kun FCK’s Kenneth Zohore, der skulle være til lægetjek i Fiorentina. Også Ajax’ problem Mounir El Hamdaoui skulle befinde sig på et florentinsk hospital i disse timer.

Det er ikke kun FC Københavns Kenneth Zohore som i disse timer rygtes til Fiorentina. Også Ajax’ Mounir El Hamdaoui menes at være til lægetjek i den florentinske storklub. Det skriver Sky Sports Italia.

Den 27-årige angriber har i store dele af 2011 og hele 2012 være uønsket hos træner Frank de Boer, idet han angiveligt skulle have skabt sig ved flere seancer, hvorfor marokkaneren har været henvist til fast træning med reserverne i Amsterdam.

Det har selvfølgelig hverken været i Ajax’ eller El Hamdaouis egen interesse, og begge parter har derfor ivrigt forsøgt at finde en ny klub til den tidligere Tottenham og AZ Alkmaar-angriber. Ifølge Sky Sports Italia skulle Ajax-reserven dog have afvist adskillige klubber - heriblandt spanske Espanyol.

Fiorentina hentede tidligere på ugen Amauri i Juventus.

Seneste nyt på tipsbladet.dk

 

Afstemning

Hvordan ender Danmark-Brasilien?: