Video : Tipsbladet
Serie A

Medie: Szczesny smutter til Juve

Den polske keeper Wojciech Szczesny er færdig i Arsenal.

Juventus får snart en ny mand i målmandstrøjen, når Wojciech Szczesny skifter permanent fra engelske Arsenal til de italienske mestre fra Juventus.

Det skriver The Guardian.

Den polske keeper har været udlejet fra Arsenal til AS Roma i to sæsoner efter at have været fast mand hos The Gunners. Men efter flere store drops og en ryge-episode i omklædningsrummet fik Arséne Wenger nok og satsede på Petr Cech fra Chelsea.

Szczeny skifter for 10 millioner pund og får omkring 70.000 pund om ugen hos de zebra-stribede.

Han nåede 132 kampe for Arsenal og har spillet 28 landskampe for Polen.