Mexes droppet af træner - Menez bakker Inzaghi op
Foto: Polfoto
Serie A

Mexes droppet af træner - Menez bakker Inzaghi op

Filippo Inzaghi har valgt Philippe Mexes fra Coppa Italia-truppen mod Lazio, ovenpå franskmandens dumheder i søndagens Serie A-kamp. Samtidig fastslår Jeremy Menez, at truppen har fuld opbakning til den pressede træner.

Det var en gal franskmand, der søndag blev udvist for en overfald på Lazio-kaptajnen Stephane Mauri. Manden bag var Philippe Mexes, som nu må sidde over i Coppa Italia-kampen, trods karantænen fra Serie A-kampene ikke gælder der. 

Træner Filippo Inzaghi har nemlig valgt at udelade forsvarsspilleren fra truppen, der tirsdag møder Lazio i pokalturneringen. Mexes var trods alt ude og undskylde for sin opførsel efter kampen, men det er altså åbenbart ikke godt nok den italienske træner, som altså straffer ham på stedet i modsætning til det italienske fodboldforbund, som endnu ikke har meldt ud, hvor lang karantæne forsvarsspilleren får. 

Filippo Inzaghi er dermed en presset mand defensivt, men ikke kun der halter det. Milano-klubben mangler nemlig også resultater i ligaen, og i medierne spekuleres der over en snarlig fyring, men en anden franskmand, nemlig Jeremy Menez, fortæller at hele holdet står bag den langhårede træner. 

- I omklædningsrummet har vi det fint. Alle spillerne er med Inzaghi. Det er sandt, at vi går igennem en svær periode. Vi må stå sammen, og komme tilbage til det hårde arbejde for et godt resultat, fordi det er hvad vi alle vil have, siger han til FourFourTwo. 

Milan må dog klare sig - ikke kun uden Mexes - men også uden Stephane El Shaaarawy, som netop er blevet meldt ude i flere måneder, da han har brækket foden. Dog er Keisuke Honda tilbage fra Asian Cup, mens Nigel de Jong er tilbage fra en skade.