Milan: Ny angribers navn slutter med Z

Carlos Tevez med en diskret fejring af et mål mod sin tidligere klub West Ham
Carlos Tevez eller Maxi Lopez? Foto: Scanpix.
AC Milans vice-præsident, Adriano Galliani, bekræfter, at klubben vil beslutte sig om en ny angriber fredag.

Carlos Tevez er i dette transfervindue blevet sat i forbindelse med Paris Saint-Germain, Inter Milan og ikke mindst AC Milan. Og noget tyder på, at argentineren er tæt på at skifte til klubben. Og dog.

Milans vice-præsident, Adriano Galliani, fortæller til den italienske sportsavis Gazetta dello Sport, at der vil blive taget en beslutning om en ny angriber fredag aften kl. 19.

- Det drejer sig om en argentiner, hvis navn slutter med z, siger han drillende.

AC Milan har nemlig også forhandlet med Catanias argentinske angriber, Maxi Lopez, om et skifte, hvis Tevez-handlen skulle falde igennem. Men han kommer dog under alle omstændigheder, fortæller Galliani. Spørgsmålet er blot, om det bliver i dette transfervindue eller til sommer.

- Vil Maxi Lopez også komme til klubben? Hvem ved. Jeg kan kun bekræfte, at hvis han ikke kommer, vil vi skrive med Tevez, men de er to alternative muligheder. Begge spillere ønsker at komme hertil for enhver pris, og det er glædeligt, men jeg ved ikke, hvad jeg skal sige, fordi de næste par dage er et mysterium for mig, lyder det fra Galliani.

Hvorvidt mysteriet om de to argentiner bliver opklaret, bliver spændende at se i aften kl. 19.

 

Afstemning

Hvilken »ny« Superliga-angriber scorer mest i foråret?:

Seneste nyt på tipsbladet.dk