Faouzi Ghoulam fra Napoli bliver en eftertragtet mand til sommer, hvis man skal tro den italienske sportsavis La Gazzetta dello Sport.
Avisen skriver, at AC Milan har holdt møder med Napolis venstreback, som de skulle have interesse i at hente allerede til sommer.
Den 26-årige back fra Algeriet skulle angiveligt også have tiltrukket sig interesse fra Paris Saint-Germain, Chelsea og Bayern München.
Ghoulam har kontraktudløb med Napoli i sommeren 2018, men har ifølge avisen ikke meget interesse i at forlænge opholdet i Napoli.