Milan snupper kantspiller i Atalanta
Illustration
Serie A

Milan snupper kantspiller i Atalanta

Milan har hentet Giacomo Bonaventura i Atalanta, efter forsøget på at hente Parmas Jonathan Biabiany gik i vasken.

Milan er begyndt at røre på sig i den sidste del af transfervinduet ved at leje Fernando Torres i Chelsea, og samme sted har man sikret sig Marco van Ginkel ligeledes på en lejeaftale.

Men milaneserne får nu yderligere offensiv forstærkning i form af Atalantas målfarlige kantspiller Giacomo Bonaventura. Den italienske landsholdsspiller var dog ikke den italienske storklubs førsteprioritet. Det var derimod franske Jonathan Biabiany, men da den handel gik i vasken tidligere på aftenen, handlede Milan-ledelsen hurtigt.

Det forlyder, at købet af Bonaventura koster Milan syv millioner euro. En pris, som delvist er blevet finansieret, da stortalentet Bryan Cristante blev solgt til Benfica for seks millioner euro.