Milan vil have El Ghazi, men...
Foto: Patrick Post/Polfoto
Serie A

Milan vil have El Ghazi, men...

Der skal nogle spillere ud før Milan kan få fat i El Ghazi. Det udtaler klubbens direktør.

Der er gang i Milan i dag. Der er både rygter om, at træner Sinisa Mihajlovic står lige overfor en fyring og, at Mr Bees indtog i klubben skulle være lige op over. Men der sker også noget på transferfronten.

Det er samtidig noget, som Milans direktør Adriano Galliani er med på. Han kan samtidig også sætte navn på, hvem han er ude efter. Det drejer sig om Ajax' 20-årige offensivspiller Anwer El Ghazi. Det udtalte Galliani overfor den samlede italienske sportspresse.

- Vi kan godt lide en spiller som El Ghazi, siger Milan-bossen.

Der skal dog nogle spillere ud før det kan ske. I forvejen er Luiz Adriano på vej til den kinesiske klub Jiangsu Suning, og så kan Alessio Cerci være på vej til Genoa, mens man skal finde en ny klub til Stephan El Shaarawy, der er på vej tilbage til Milan efter et lejeophold i Monaco. Det er nødvendigt at spillerne smutter, lyder det.

- Hvis vi ikke får solgt nogle af fløjspillerne, så kan vi ikke gøre noget. Vores transfervindue er fuldstændig afhængig af om, de kommer væk fra klubben, siger Galliani.

Milan er i øjeblikket på ottendepladsen i Serie A med 12 point op til Napoli på førstepladsen. De møder Fiorentina i weekendens runde af den italienske liga.