Milans matchvinder ude i en måned

Alexandre Pato blev matchvinder i Coppa Italia mod Novara i onsdags, men en forstrækning holder ham nu ude i den næste måned.

I de sidste par år har AC Milans brasilianske angrebsprofil, Alexandre Pato, tilbragt meget tid på tribunen på grund af skader.

Onsdag aften var han dog kraftigt medvirkende til, at AC Milan spillede sig videre i Coppa Italia, da han han blev matchvinder mod Novara i forlænget spilletid med sin scoring til 2-1.

Men nu skal Pato endnu engang se til fra sidelinien, i det han har pådraget sig en forstrækning, som vil holde ham ude i de næstre tre til fire uger.

Pato har været meget fremme på rygtebørsen her i januar måned, da PSG har været i kontakt med Milan om et køb af angriberen, men det blev kun ved rygtet.

Seneste nyt på tipsbladet.dk