
Inters præsident, Massimo Moratti, bakker op om Jose
Mourinhos beslutning om at udelade Mario Balotelli fra truppen, der slog Chelsea
ud af Champions League, men han slår fast, at den unge angribers fremtid stadig
er hos Nerazzuri.
Læs også: Balotelli udvandrede fra træning
- Det er ikke den første gang jeg siger det. Vi har allerede fortalt, at Mario
er en utrolig stærk og talentfuld spiller, siger Moratti til Inter.it.
Moratti mener ikke, der skal lægges for meget i striden mellem Mourinho og
Balotelli, og han har ingen intentioner om at sælge den 19-årige angriber.
Læs også: Agent: Balotelli bliver i Inter
- Situationen de seneste dage er midlertidig, og vi sælger ikke, slår Moratti
fast.
'Super Mario' er heller ikke udtaget til truppen, der i denne weekend møder Simon Kjær og Palermo.