
Mario Balotelli var stærkt medvirkende til, at Inter vandt den første af to kampe i Coppa Italia mod Fiorentina. Angriberen stjal bolden i feltet og sendte bolden i panden på Diego Milito, der nemt kunne score til 1-0, som også var kampens resultat.
Men den mindre gode side af Mario Balotelli kom også frem. I anden halvleg havde han en stor diskussion med Mourinho, der kvitterede med at skifte angriberen ud. Og nu fortæller Mourinho, hvad sagen drejer sig om.
- Han er nødt til at forsvare først, så fokusere sig om sine problemer, siger José Mourinho til RAI television.
- I min taktik skal spillerne først og fremmest altid forsvare, selv hivs de har et problem. Jeg er ligeglad med, om de har en skade, eller har tabt deres kontaktlinser, siger Mourinho.
Hvordan Balotelli tager kritikken, melder historien ikke noget om, men angriberen blev så sur over at blive skiftet ud, at han kastede sine hansker i jorden, nægtede at se ud mod bænken og gik direkte ned i omklædningsrummet.