Gonzalo Higuain var en legende i SSC Napoli. Tre år i den syditalienske klub, hvor han var elsket af alle. I dag er han hadeobjekt nummer et i Partenopei. Hans hoved er blevet fjernet på et billede i Napolis træningslejr i Dimaro, og mange fans har brændt deres Higuain-trøjer eller forsøgt at skylle den ud i toilettet. Og nu er det Tweet kommet frem, syditalienerne for alt i verden ikke gad at se på: At argentineren skifter til Juventus.
- Juventus har udnyttet frikøbsklausulen for at købe de sportslige præstationer af Gonzalo Gerardo Higuain.
Dermed er vejen banet for, at argentineren snart kan kalde sig Juve-spiller. Flere rygter i Italien går på, at den 28-årige angriber allerede har foretaget sit lægetjek for Bianconeri.
Det menes, at Higuains frikøbsklausul ligger på mellem 670 og 705 millioner kroner.