De italienske Champions League 1/8-finaledeltagere fra Napoli tabte første sæt i semifinalen i Coppa Italia, der spilles over to kampe. Bundholdet fra Siena vandt 2-1.
Napoli var ellers i noget nær stærkeste opstilling på udebane mod Siena. Cavani, Hamsik og Pandev som fronttrio, men lige lidt hjalp det.
Efter 42 minutters spil bragte Sienas kantspiller Reginaldo hjemmeholdet foran, og godt 25 minutter senere sendte D’Agostino Siena mod finalen, da han øgede til 2-0.
Napoli kunne ikke selv få sendt bolden i mål, så de måtte i stedet ty til hjælp fra hjemmeholdet. Og den fik de da også. For fire minutter før tid kiksede forsvareren Emanuele Pesoli, og han sendte bolden i eget mål til resultatet 2-1.
Dermed lever Napoli stadig i Coppa Italia, hvor anden semifinale spilles