Napoli-præsident mødes med agent til Europas mest effektive angriber
Serie A

Napoli-præsident mødes med agent til Europas mest effektive angriber

Napoli-præsident Aurelio De Laurentiis er i gang med at mødes med Mauro Icardis agent. Angriberen, der i sidste sæson scorede på flest procent af sine afslutninger i de fem store europæiske ligaer.

Napoli ser mere og mere ud til at miste Gonzalo Higuain for 705 millioner kroner. En erstatter skal selvfølgelig findes, og Inter-angriberen Mauro Icardi meldes på vej til klubben. Prisen på Icardi menes at ligge på 375 millioner kroner. 

I sidste sæson var Icardi Europas mest effektive angriber (i de fem store ligaer, red.) vurderet ud fra, hvor mange procent af hans afslutninger, der gik i mål. Inter-angriberen scorede på 38 % af sine afslutninger. Listen blev kun lavet over spillere, der havde scoret mindst 15 mål. Listen blev lavet af Gazzetta dello Sport i slutningen af sidste sæson.

Her til eftermiddag skriver flere italienske medier, at Napoli-præsident Aurelio De Laurentiis er i gang med et møde med Inter-anførerens agent og kone Wanda Icardi i Verona. Napolis intention er hurtigt at erstatte Higuain med en stor profil. Partenopei vil ikke miste tid, og Mauro Icardi skulle være interesseret i at skifte til den syditalienske klub, hvor han vil nyde godt af passionerede fans og muligheden for at spille Champions League. 

Mauro Icardi har lavet 52 mål og 15 assists i 105 kampe for Inter, siden han skiftede til Nerazzurri i sommeren 2013.