Pato har afvist italiensk klub
Illustration
Serie A

Pato har afvist italiensk klub

Lille Alexandre Pato er tilfreds i brasiliansk fodbold og har takket nej til en henvendelse fra Torino.

Han var på et tidspunkt et af verdens største talenter, men den nu 24-årige angriber Alexandre Pato fik aldrig den succes i AC Milan, som braslilianeren og klubben havde håbet på. Han vendte derfor i januar 2013 tilbage til Brasilien for at spille for Corinthians. Målet var at komme med til VM, men det lykkedes ikke at for Pato at spille sig i VM-truppen, selv om han forsøgte sig med endnu et klubskifte i februar, hvor han kom til Sao Paulo på en lejeaftale.

Nu er der så igen interesse for Pato fra europæisk side. Det er Torino, der har henvendt sig, men Alexandre Pato har takket nej til muligheden for at vende tilbage til italiensk fodbold for at spille for Torino, skriver det italienske medie Calcio Mercato.

Det kan altså betyde, at Pato er godt tilfreds med livet i hjemlandet, eller at han venter på et tilbud fra en større og bedre klub. For Torino er det et fint signal om, at klubben er ved at forberede sig på livet efter den italienske landsholdsspiller Alessio Cerci, der er rygtet til flere store klubber, heriblandt Arsenal, Atletico Madrid og AC Milan.