2016-03-20 16:53
Foto: Alessandro Di Marco/Polfoto

Med et mål og to assists fik Paul Pogba hovedrollen i Torino-derbyet mellem Juventus og Torino.

Kun to gange ud af de seneste ti Derby Della Mole-opgør mellem Torino og Juventus har sidstnævnte trukket sig ud af opgøret uden tre points. Den gamle dame var derfor selvtillidsfyldte, da de lørdag eftermiddag stillede op til netop den kamp på udebane. 

Paulo Dybala var tilbage i startopstillingen for Juventus efter en skade, men han måtte allerede udskiftes igen i det 32. minut - minutter før, at Juventus bragte sig på 1-0 ved Paul Pogba. 

Tre minutter inden halvleg udbyggede midtbanekollegaen Sami Khedira føringen, således at gæsterne kunne gå til pause med 2-0. 

I anden halvleg skiftede Torino Maxi Lopez ind i stedet for Ciro Immobile, og han skulle få en hovedrolle senere i opgøret. 

For i det 58. minut scorede Lopez, men da målet, der ville have gjort det til 2-2, efter som Andrea Belotti ti minutter tidligere havde scoret på straffe, blev annulleret for offside, måtte hjemmeholdet se langt efter point.

I stedet tog Juventus teten, og Paul Pogba bevarede et flot overblik, da han fandt Alvaro Morata i Torino-feltet. Få sekunder efter lå bolden i nettet og så stod den 3-1 til gæsterne.

Morata fordboblede et kvarter senere sit målantal, da han scorede til 4-1 - igen på oplæg fra Paul Pogba. Selvom Sami Khedira med få minutter igen blev udvist, så var det kampens sidste mål, og det betyder, at Juventus rykker midlertidigt seks points fri af Napoli på andenpladsen, mens Torino fastholder deres 13. plads. 

Andetsteds spillede Fiorentina kun 0-0 ude mod bundproppen Frosinone, der fik et tiltrængt point, der kan blive vigtigt, hvis de vil overleve i Serie A. Fiorentina rykker op på en delt fjerdeplads med Inter - kun foran på målforskel. 

SENESTE NYT...

AFSTEMNING

Hvor mange 1/8-finaler ved EM ender i straffespark?