Paulo Dybala: Juventus afviste 700 millioner fra Barcelona for mig
Foto: Laurent Cipriani/polfoto
Serie A

Paulo Dybala: Juventus afviste 700 millioner fra Barcelona for mig

Barcelona skulle have budt 700 millioner på Juventus' Paulo Dybala, siger argentineren.

Barcelona ville i sommers give hele 700 millioner for den argentinske angriber Paulo Dybala, lyder det fra manden selv, men Juventus valgte at afvise tilbuddet. 

- Jeg bliver nødt til at takke Juventus, for det viser, at de tror på mig. Det er svært at afvise den slags tilbud. Jeg er glad for at blive, da jeg spiller i en af de bedste klubber i verden, og hvis jeg nogensinde skulle skifte, skulle det være for klubbens skyld, siger Paulo Dybala ifølge calciomercato.com

I sammen interview åbner Paulo Dybala op for, hvorfor det går så godt for Juventus og ham selv i Italien. 

- Da jeg ankom til Italien skulle jeg vænne mig til en meget anderledes spillestil end den, jeg var vant til. Det var perfekt at være i Palermo, så jeg kunne lære italiensk og europæisk fodbold at kende. Nu er jeg i Juventus, og det er fantastisk. 

Dybala spillede bl.a. sammen med danske Simon Makienok Christoffersen i Palermo. 

- Hemmeligheden bag vores succes skyldes, at vi har spillere som Buffon, Chiellini og Bonucci samt andre verdensklassespillere. Vi har fabelagtige spillere på alle positioner - jeg er beæret over at spille tæt sammen med Gonzalo Higuain. 

Dybala har i denne sæson scoret fire mål i ti kampe.