Pirlo til United: Glem alt om Pogba
Foto: Maurizio Brambatti/Polfoto
Serie A

Pirlo til United: Glem alt om Pogba

Hvis Manchester United skulle ønske at hente Paul Pogba tilbage til Old Trafford, går de galt i byen. Det siger Andrea Pirlo, der fastholder, at United må leve med den fejl, det var at lade franskmanden gå.

Siden Paul Pogba forlod Manchester United i 2012, har han udviklet sig til en af verdens bedste centrale midtbanespillere, og den engelske klub har måttet høre for deres fejl siden. På det seneste har rygter villet vide, at De røde djævle havde i sinde at rette op på den fejl ved at hente den 21-årige franskmand tilbage, men det kan de godt glemme alt om. 

Det mener i hvert fald holdkammeraten i Juventus Andrea Pirlo, der ikke kan tror, at hans midtbanemakker vil tilbage.

- Af visse grunde valgte de ikke at give ham en chance, og den fejl bliver de nødt til at leve med nu. Jeg kan ikke se, at han nogen sinde vil bende tilbage til Manchester United, siger Pirlo ifølge Tuttosport.

Den tidligere United-manager David Moyes skrev blandt andet i en klumme i The Times, at han gerne ville have hentet Pogba til Old Trafford i sidste sæson, hvis det havde været muligt. Skal man tro Andrea Pirlo, havde det dog også været et dødfødt projekt.