Pogba vil fortsætte storform
Foto: Maurizio Brambatti/Polfoto
Serie A

Pogba vil fortsætte storform

Paul Pogba håber på at kunne fortsætte sin flotte stime efter ny scoring søndag.

I en alder af bare 21 år betragtes Paul Pogba blandt de største talenter i europæisk fodbold. En status som Juventus-profilen satte en ny streg under søndag, da han havde en hovedrolle i sejren over Chievo i Serie A. 

Med en scoring og et oplæg var Paul Pogba en stærk faktor i sejren på 2-0, og efterfølgende var det en ydmyg franskmand, der mødte pressen. Landsholdsspilleren håber på at fortsætte sin udvikling, mens han føler sig bedre i denne sæson: 

- Jeg er nødt til at blive ved med at arbejde hårdt på det, jeg gør for klubbens fans og for klubben. Jeg føler, at jeg er mere sikker i år. Jeg er så heldig at få flere skudchancer for tiden, og heldigvis for mig går boldene i mål, siger Paul Pogba til Sky Sports Italy. 

Paul Pogba har scoret fire mål i lige så mange kampe i den seneste periode. Han har i januar-transfervinduet været sat i forbindelse med Real Madrid, men Juventus har afvist et aktuelt salg.