2016-01-13 12:15
Foto: Alessandra Tarantino/Polfoto

AS Rome bekræfter på sin hjemmeside, at klubben har fyret cheftræner Rudi Garcia og hans franske assistenter.

Rudi Garcia er ikke længere cheftræner for AS Roma. Det fortæller den italienske storklub på sin hjemmeside. Garcia og hans to franske assistenttrænere er blevet fyret med omgående virkning. 

Træneren, der blev mester med Lille i 2011, førte ellers Roma frem til to andenpladser i sine to første sæsoner i klubben, men i denne sæson indtager man foreløbig en femteplads - syv point efter førerholdet Napoli. 

Klubben angiver selv, at det er de seneste resultater, der har fået den til at "bevæge sig i en ny retning," som det hedder. 

- På vegne af mig selv og alle i AS Roma vil jeg gerne takke Rudi Garcia for al hans hårde arbejde, siden han kom til klubben. Vi har alle nydt nogle store øjeblikke i hans tid i Roma, men vi tror på, at dette er det rigtige tidspunkt for forandring, siger klubpræsident Jim Pallotta til asroma.com.

Foreløbig bliver træningen varetaget af ungdomstræner Alberto De Rossi, som i parentes bemærket er far til profilen Daniele De Rossi.

SENESTE NYT...

AFSTEMNING

Hvor mange 1/8-finaler ved EM ender i straffespark?