Roma gjorde kort proces mod Cagliari
Illustration
Serie A

Roma gjorde kort proces mod Cagliari

Roma har lige som Juventus endnu ikke tabt i denne sæson. Søndag slog holdet Cagliari.

Roma gjorde kort proces mod Cagliari, mens Lazios 10 mand betalte prisen for de mange spildte chancer mod Genova. 

Mattia Destro bragte romerne i front efter 10 minutter, inden Alessandro Florenzi gjorde det til 2-0 tre minutter senere. Den føring holdt helt frem til slutfløjt, og dermed er holdet på niveau med Juventus i toppen af Serie A.

Florenzi fejrede målet ved at klatre over en barriere ude blandt tilskuerne og løb op for at omfavne sin 82-årige bedstemor, en hyldest som samtidig kostede angriberen et gult kort. 

Juventus, som vandt 1-0 over AC Milan lørdag, er sammen med Roma de eneste klubber, der har vundet samtlige kampe i indeværende sæson.

Tidligere søndag slog Parma Chievo med 3-2, men Genovas Mauricio Pinilla sikrede holdet en sejr i det 87. minut over Lazio, der var reduceret til 10 mand, idet hollandske Stefan de Vrij inkasserede to gule kort.