Gonzalo Higuain var fuldstændig stratosfærisk i sidste sæson for Napoli. 36 Serie A-mål i 35 kampe. Men argentineren har haft knaster i forholdet til Napoli-præsident Aurelio De Laurentiis, da argentineren angiveligt er blevet lovet at spille på et mandskab, der kæmper med om Serie A-titlen hvert år. Det er ikke sket, og nu skifter argentineren til Juventus.
Bianconeri betaler Napoli 670 millioner kroner for angriberen, der har skrevet under på en femårig kontrakt. Betalingen til Napoli sker ad to omgange henholdsvis i år og næste år.
Napoli-fansene er rasende over Higuains skifte, og flere kalder ham en forræder. Klubbens stadionspeaker Decibelbellini har sågar sammenlignet Higuain med dengang, han var vild med piger i folkeskolen, og ingen ville have ham. "Nogle mennesker vil bare ikke være elsket," skrev han blandt andet.
Det ventes, at Higuain kommer til at danne partnerskab med sin landsmand Paulo Dybala i Juve-angrebet.