Sacchi: Sagde til Berlusconi, han skulle hente Sarri - minder om mig
Serie A

Sacchi: Sagde til Berlusconi, han skulle hente Sarri - minder om mig

Arrigo Sacchi fortæller, at han sagde til Milan-præsident Silvio Berlusconi, at han skulle forsøge at hente Maurizio Sarri til AC Milan-trænerbænken.

SSC Napoli er rimelig solidt kørende. Det så vi også i Herning i oktober, hvor Partenopei nærmest med lethed kørte FCM over. Og igen to uger senere i begyndelsen af november, hvor det næsten var for meget af det gode, hvordan Sarris tropper dominerede FCM. 

Og nu afslører den tidligere AC Milan-trænerlegende Arrigo Sacchi, at han anbefalede AC Milan-præsident Silvio Berlusconi at hente Maurizio Sarri. 

- Jeg fortalte Silvio Berlusconi, at hvis han hentede Maurizio Sarri til trænerbænken, ville han være i besiddelse af en træner, der minder om mig, siger Sacchi til Radio Kiss Kiss Napoli. 

Sacchi fortæller videre, at den eneste grund til, at Napoli tabte til AS Roma og Juventus tidligere på sæsonen, var, at de ikke spillede deres normale spil i de to opgør, der blev spillet henholdsvis i slutningen af april og i midten af februar.

Maurizio Sarri har i denne sæson ført Napoli til andenpladsen i Serie A med to runder tilbage. Den tidligere Empoli-træners Serie A-statistik for Partenopei hedder 23 sejre, syv uafgjorte og seks nederlag.