Sampdoria tæt på flot comeback

Sampdoria blev ydmyget af bundholdet Cesena - Foto: Scanpix
Cesena var ved at smide det hele til sidst, men fik en overraskende 3-2 sejr, da man søndag gæstede Sampdoria.

I sidste sæson var Sampdoria sæsonens positive overraskelse, da det lykkedes holdet at slutte på fjerdepladsen i Serie A.

Lige så succesfuldt har mandskabet dog langt fra præsteret i denne sæson, hvor holdet ligger på en skuffende 11. plads i ligaen.

Derfor så holdet formentlig frem til lidt oprejsning, da bundholdet Cesena kom forbi, men sådan skulle det ikke gå.

Kort før pausen bragte Marco Parolo nemlig gæsterne i front, og fra anden halvlegs begyndelse ramlede korthuset fuldstændig for Sampdoria.

På to hurtige mål i det 48. og 49. minut lynede Emanuele Giaccherini og bragte gæsterne på 3-0.

Det lignede længe, at Cesena kunne køre sejren stille og roligt hjem, men med to mål i de sidste minutter af henholdsvis Volta og Maccarone var Sampdoria tæt på at kunne høste et enkelt point ud af anstrengelserne.

Med sejren rykker Cesena op over nedrykningsstregen i kraft af en bedre målscore end Lecce. Der resterer ti runder af Serie A

Seneste nyt på tipsbladet.dk

 

Afstemning

Hvordan ender Danmark-Brasilien?: