Stjernefrø vil blive i Parma

Serie A, logo
24-årige Sebastian Giovinco foretrækker at blive i lille Parma frem for at vende tilbage til Juventus i næste sæson.

Han blev af nogle regnet for fremtidens mand på det italienske landshold, men i Juventus lykkedes det ikke Sebastian Giovinco, Formica Atomica, at etablere sig i startopstillingen. Derfor søgte han nye græsgange med et skift på en lejeaftale til Parma i sommer, og nu tyder meget på, at han vil blive der.

- Jeg kan sige så meget, som at Sebastian formentlig bliver hos Parma i næste sæson. Men vi må se, hvad der sker. Vi snakker med Juventus om det, men jeg tror, at Parma vil udnytte deres mulighed for at købe ham, siger Claudio Pasqualin, agent for Sebastian Giovinco, til Sky Sport 24.

Giovinco har med seks mål og tre assists i denne sæson været en vigtig spiller for Parma, og da holdet i januar mødte Juventus, sørgede den lille italiener med to scoringer for en lille personlig 'hævn' over sin gamle klub. Giovinco er trequartista, men kan også spille på venstrekanten eller som hængende angriber. Han er kendt for sine driblefærdigheder og sit gode blik for spillet.

Seneste nyt på tipsbladet.dk