Totti afviser: Er ikke grådig
Foto: Riccardo De Luca/Polfoto
Serie A

Totti afviser: Er ikke grådig

Francesco Totti afviser bankt at kræve mere i løn af AS Roma, som han fortsat ønsker at spille for efter kontraktudløb i 2016.

Nogle spillere binder sig til sin klub, og hyldes gennem karrieren for loyalitet. Et af de bedste eksempler på dette er AS Roma-ikonet Francesco Totti, der har været i den italienske klub siden 1989, hvor han skiftede fra Lodigiani som ungdomsspiller. I 1992 slog Totti sig for alvor fast på Serie A-mandskabet, hvor han siden har optrådt næsten 600 gange. 

Alligevel har der på det seneste været tvivl om fremtiden omkring den rutinerede angriber. Kontrakten med AS Roma udløber i 2016, hvor en forlængelse ifølge italienske medier var betinget af en større lønpakke til den 38-årige profil. En påstand der dog afvises blankt af hovedpersonen selv, der ikke ønsker, at en forlængelse skal blive et problem:

- Jeg vil gerne lige understrege en ting. Jeg har aldrig nogensinde bedt klubben om en ændret aftale. Jeg er rigtig glad for livet her i Rom, der er helt i harmoni med tilværelsen som fodboldspiller for AS Roma. Det er alene min passion for klubben, der binder mig til at være her. Jeg har aldrig været og vil aldrig blive et problem for klubben, når det handler om at nå til en ny aftale. Jeg har altid drømt om at kunne levere mit ypperste for denne klub, og respekten er vigtigere end alt andet, skriver Francesco Totti i sin officielle blog.

Francesco Totti har foruden AS Roma haft succes på det italienske landshold, hvor han fik debut i 1998. Siden er det blevet til flere store præsentationer i nationaldragten.