
Genoa er et af de fremadstormende hold i den italienske liga og har satset meget på transfermarkedet, hvilket har resulteret i en meget talentfuld trup. Noget tophold er Genoa dog stadig ikke og derfor har klubbens præsident også svært ved at holde fast i de aller bedste spillere.
Genoas klubpræsident afslører således i dag at klubbens roste midterforsvarer Andrea Ranocchia er så godt som Inter-spiller og at den Genoa-ejede Kevin Prince-Boateng kommer til at skifte til sin nuværende klub Milan på en fast aftale uden nogensinde, at have spillet for den klub, der i sommer hentede ham til Italien.
I øjeblikket lever Genoa heller ikke overhovedet op til deres målsætninger for denne sæson og optager således en skuffende plads lige midt i tabellen med et godt stykke op til europæisk fodbold.