Joshua John kommer ikke til at spille, når FC Nordsjælland søndag møder Brøndby IF på hjemmebane. Det oplyser klubben på sin hjemmeside.
John udgik efter 75 minutter af lørdagens kamp mod Randers FC med en mindre fibersprængning i forlåret.
Den holder ham ude i små tre uger. Dermed har han spillet sin sidste kamp i efterårssæsonen.
Joshua John har spillet i 14 af FCN’s 17 kampe i efteråret og scoret to mål.