Brandvarm budkrig på Lasse Vibe
Foto: Roger Lundsten/Polfoto
Skandinavien

Brandvarm budkrig på Lasse Vibe

Danske Lasse Vibe er varm på det svenske transfermarked - klubber fra Tyskland, England og Frankrig viser konkret interesse.

At Lasse Vibes navn ville være varmt på transfermarkedet denne vinter er ingen overraskelse. Den danske topscorer i den svenske Allsvenskan er ombejlet og hans klub IFK Göteborg har afvist mindst et bud på den 27-årige angriber. 

-Ledelsen tager stilling til bud, når det er i nærheden af prisskiltet, siger ordførende direktør Karl Jarltun.

I weekenden afslørede sportschef Mats Gren ved en fan-aktivitet, at der er konkret interesse på Lasse Vibe fra klubber i England, Tyskland og Frankrig.

Sportsbladet erfarer, at IFK Göteborg har modtaget mindst et konkret bud på Lasse Vibe, hvilket dog hverken Mats Gren, Lasse Vibe eller spillerens agent Ivan Marko Benes ønsker at kommentere på. 

Direktøren siger:

- Jeg ved ikke, hvad der sker, før der er noget konkret at tage stilling til. Det er Mats, som klubberne kontakter og han tager det videre op, hvis det er nødvendigt.  

Ved weekendens arrangement skal Mats Gren have givet udtryk for, at Lasse Vibe koster mindst 20 millioner svenske kroner.