Elfsborg-danskere fik tiltrængt sejr mod Djurgården
Skandinavien

Elfsborg-danskere fik tiltrængt sejr mod Djurgården

Kevin Stuhr-Ellegaard og Anders Randrup fik tiltrængte points i Allsvenskan torsdag aften.

Djurgården havde forud for torsdagens opgør mod Elfsborg klaret sig ganske fint med ni ud af 15 mulige points i de første fem opgør. Derfor var de favoritter, da Kevin Stuhr-Ellegaard og Anders Randrup var modstanderne, eftersom de kun havde tre points på kontoen og lå sidst. 

Begge danskere var med fra start, og det viste sig tidligt, at det ikke skulle blive nogen nem omgang for udeholdet, Djurgården. 

Ved pausen var stillingen nemlig 2-0, og efter Anders Randrups udskiftning i det 55. minut udbyggede de også føringen til 3-0. 

Stuhr-Ellegaard spillede hele kampen og holdt buret rent. 3-0-sejren og de tre points gør, at Elfsborg rykker op som nummer 12, mens Djurgården falder til nummer seks.