Frimpong: Jeg er som Bendtner - han er som Zlatan
Foto: Nathan Stirk/Getty Images
Skandinavien

Frimpong: Jeg er som Bendtner - han er som Zlatan

Emmanuel Frimpong sammenligner sig selv med Nicklas Bendtner, og han sammenligner danskeren med selveste Zlatan Ibrahimovic.

Emmanuel Frimpong og Nicklas Bendtner var tidligere holdkammerater i Arsenal, men siden er de begge havnet i Skandinavien. Mens Nicklas Bendtner som bekendt tørner ud for Rosenborg, er Frimpong på kontrakt i den lille, svenske klub AFC Eskiltunas.

Den 25-årige ghaneser husker udmærket sin tidligere danske holdkammerat, og han fastslår, at han kun har positivt at sige om Nicklas Bendtner, der ofte har fået den helt store tur i danske- og udenlandske medier.

- Nicklas er lidt ligesom mig. Af og til forstår folk ikke Nicklas. Han tror på sig selv, og han tror på, at han er den bedste. Hvorfor ikke? Hvis han ikke tror på sig selv, hvordan skulle andre så gøre det? Det er der intet i vejen med, siger Emmanuel Frimpong til 6'eren og fortsætter:

- Nicklas har nogle sjove historier bag sig, ligesom jeg har, og af og til har vi gjort nogle dumme ting. Men han er supercool og utrolig morsom - han fik mig altid til at grine.

Emmanuel Frimpong drager sammenligningen med Nicklas Bendtner hele vejen til Zlatan Ibrahimovic.

- Måden han snakker på, måden han fremstår, måden han går på osv. Det er lidt ligesom Zlatan. Når man ser på Bendtner, ser man, at det er en knægt med selvtillid. Også den måde, han klæder sig - han ved, at han ser godt ud. Det er i øvrigt noget, jeg vil tillade mig at betvivle, lyder det fra Emmanuel Frimpong.

Emmanuel Frimpong nåede at spille 16 kampe for Arsenal, mens Nicklas Bendtner står noteret for 171 optrædener for The Gunners.