Klubberne forhandler på livet løs: Wiland tæt på skifte til Hammarby
Foto: Getty Images
Skandinavien

Klubberne forhandler på livet løs: Wiland tæt på skifte til Hammarby

Den tidligere FC København-målmand er på vej til at skifte klub og blive en del af Hammarby, der har danske Jakob Michelsen som træner.

Jakob Michelsens Hammarby kan være på vej til at få en ny målmand i truppen.

Tidligere har det været fortalt, at den svenske klub er yderst interesseret ia t få fat på keeper Johan Wiland fra Malmö FF, og den transfer er blevet meget realistisk, efter at Malmö FF har hentet Johan Dahlin i FC Midtjylland.

Det fortæller svenske Fotbollskanalen.se, der skriver, at klubberne i øjeblikket forhandler på livet løs om den rutinerede målmand, der ventes at skifte klub inden længe.

Et skifte er blevet meget mere sandsynlig, efter Malmö FF røg ud af Champions League-kvalifikationen, ligesom Wilands kontrakt udløber om et halvt års tid.

Wiland, 36 år, har en fortid som målmand i FC København, og han ønsker eftersigende at komme til Stockholm, hvor hans familie bor. Han har tidligere talt om, hvor svært det er at bo så langt fra sin familie.

Men det lader til, at han meget snart kan rykke tættere på familien og blive en del af Jakob Michelsens projekt i Hammarby.