Video : Tipsbladet
Skandinavien

Lasse Vibe ønsker ikke en lang kontrakt

Den danske angriber er ikke sikker på, at han ønsker at underskrive en lang kontrakt.

Lasse Vibe er en af fan-farvoritterne i Brentford, hvor det er blevet til 29 Championship-mål i 75 optrædender, og ifølge danskeren har det da også været nemt at falde til i det engelske for både ham og hans familie.

- Jeg elsker at bo her. Min familie ligeså. Jeg har stadig til gode at bo et sted, jeg ikke holdt af. Jeg har det godt i Brentford, og jeg er i en god position, siger han til det engelske medie getwestlondon.

Alligevel er den 30-årige angriber ikke sikker på, at han ville underskrive en ny fem-årig kontrakt, selvom han fik den tilbudt.

- Jeg kan ikke bare underskrive en ny fem-årig aftale i min alder. Jeg er glad her, og så ser vi, hvor det bærer mig hen.

Landsholdsspilleren bekræfter, at der bliver snakket om hans fremtid i klubben, men han ønsker ikke at uddybe, hvordan samtalerne går.

- Jeg snakker med klubben hver dag, det være sig manageren eller direktøren, som har samtaler med min agent og jeg. Det vil jeg gerne holde mellem os.

Men yngre spillere får lange kontrakter, så er det mest sandsynligt, at Vibe ønsker at skrive under på et- eller to-årig aftale, men det bekymrer ham ikke.

- Jeg tror, det handler om at leve i nuet og ikke lade sig rive med. Jeg har set mange gange, med mange spillere, hvad der sker, hvis du bliver for comfortabelt. Der er ikke langt mellem en ny kontrakt eller en slem skade, som kan ende din karriere.

Lasse Vibe er blot en af en række danske spillere, som er skiftet til den engelske klub i de sidste par år. Således finder man også Emiliano Marcondes, Andreas Bjelland, Henrik Dalsgaard og Justin Shaibu i klubben, som spiller i den næstbedste engelske række.