Malmö forlænger kontrakten med Anders Christiansen
Foto: Getty Images
Skandinavien

Malmö forlænger kontrakten med Anders Christiansen

Anders Christiansen kan se frem til mange flere kampe i Malmö efter en forlængelse af kontrakten til og med 2022.

Den danske midtbanespiller Anders Christiansen ser ud til at nyde tilværelsen i svenske Malmö, og han har nu forlænget sin aftale med klubben frem til udgangen af 2022. Det skriver klubben på dens officielle hjemmeside.

Det er ikke underligt noget, som Malmös sportsdirektør Daniel Andersson er meget godt tilfreds med.

- Det er rart med en ny aftale med Anders. Han tilføjer en vigtig dimension til vores spil, og han mestrer alle dele af spillet. Både i det opbyggende og i den sidste tredjedel, hvor han laver mange assister og mål. Når vi ikke har den, så bidrager han med tilbageerobringer og aggresivitet, lyder det fra Malmö-bossen.

Endvidere roser Daniel Andersson også Anders Christiansen for sine sociale kompetencer, hvor han ofte er medvirkende til at der er en positiv stemning og masser af energi, lyder det.

Selv er Anders Christiansen meget glad for sin forlængelse med Malmö, som han kom til fra Serie A-klubben Chievo i januar 2016.

- Det føles fantastisk. Efter opholdet i Italien kom jeg hertil og spillede hurtigt en vigtig rolle på holdet. Jeg blev svensk mester efter min første sæson og spillede mange kampe. Jeg har det godt både på og udenfor banen i Malmö

Indtil videre har den tidligere FC Nordsjælland-spiller fået 42 kampe i Allsvenskan og har lavet ti scoringer i den himmelblå trøje.