Rørt Vibe havde ikke ord for fansenes afsked
Foto: BL/Polfoto
Skandinavien

Rørt Vibe havde ikke ord for fansenes afsked

Der var mødtes hundredevis af IFK Göteborg-fans frem til holdets træning for at tage afsked med Lasse Vibe, og den danske angriber var så overvældet, at han dårligt kunne finde ord til at beskrive det.

Hvis man var i tvivl om, hvorvidt Lasse Vibe er en populær mand i Gøteborg, bør man være overbevist nu. Der var således mødt 4-500 IFK-fans frem til holdets træning for at tage afsked med den danske landsholdsangriber.

Det var Vibe selv, der havde taget initiativ til at komme og sige pænt farvel efter skiftet til Brentford, men han havde ikke forventet så massivt et opbud. 

- Jeg havde egentlig ikke planlagt det sådan. Jeg ved ikke, hvad jeg havde troet. Jeg havde troet, at de sædvanlige ville komme og måske nogle journalister. Så ville jeg tage af sted efter en halv time, siger han ifølge fotbollskanalen.

Mediet skriver desuden, at 28-årige Vibe var rørt over det store opbud.

- Man var jo rigtig glad for at have taget det næste skridt og sådan, men det er jo ikke det, man tænker på, når der står så mange mennesker, små børn, gaver, og det viser jo bare, hvor godt man har haft det. Der findes ingen ord til at beskrive det fremmøde.