Rosenborg-chef om Bendtner: Kan gøre en forskel for alle hold
Foto: Getty Images
Skandinavien

Rosenborg-chef om Bendtner: Kan gøre en forskel for alle hold

Det er snart landsholdstid igen, og det kan være med et comeback til Nicklas Bendtner, og i Norge er de ganske imponerede af ham.

Nicklas Bendtner har fået en del medvind den seneste tid i norske Rosenborg, og det er noget, som får tanker om et landsholdscomeback til Bendtner i gang. Hvis man spørger Rosenborgs sportschef Stig Inge Bjørnebye, så er Bendtner i hvert fald på et godt niveau nu.

Det siger han i et interview med BT.

- Der er unge spillere som Dolberg – og andre kommer også op. Så det kommer helt an på, hvilken strategi Danmark har. Set i det kortsigtede perspektiv ville Nicklas kunne gøre en forskel på et hvilket som helst hold i Europa. Han har nogle kvaliteter, som er fantastiske. Og så er det ikke mit arbejde at udtage det danske landshold. De har en meget kompetent landstræner, som nok heller ikke har brug for 100 forskellige råd, siger Stig Inge Bjørnebye.

Bjørnebye peger dog på, at landsholdsassistenten Jon Dahl Tomasson har været på besøg til Rosenborgs kamp mod Ajax, og Rosenborg-chefen gør opmærksom på, at han ikke vil fortælle, hvem landsholdet skal udtage, men at landstræner Åge Hareide kan ringe til ham, når han vil og spørge til Nicklas Bendtner.

Mandag bliver landsholdet udtaget til kampen mod Polen og Armenien.