Video : Tipsbladet
Skandinavien

Rosenborg-spiller måtte droppe sko-aftale - Bendtner beholder sin

Normalt skal spillerne spille i Adidas udstyr, når de skifter til Rosenborg, da Adidas er udstyrssponsor.

Da Vegar Eggen Hedenstad kom til Rosenborg måtte han "fryse" sin sko-aftale med Nike, mens Nicklas Bendtner både træner og spille i sko fra Nike.

Alligevel afviser klubben, at der er tale om forskelsbehandling. Planen er, at Rosenborg og Adidas, som har udstyret Trondheim-klubben i en årrække, skal mødes i slutningen af denne måned.

Diskussionen om hvad Nicklas Bendtner spiller i, har fået parterne til at genforhandle den nuværende aftale, oplyser Rosenborgs salgschef Harald Lundemo.

- Det løser sig helt sikker på den bedst mulige måde for alle parter siger Lundemo til VG.

Gennem hele sæsonen har danskeren betrådt plænerne i Norge med synlige, rosa fodboldsko fra den amerikanske gigant, mens resten af Rosenborg holdet spiller i tyske Adidas. 

Siden det norske medie, Adresseavisen, skrev om Bendtners skoaftale i marts, har Rosenborg udtalt, at de er gået i dialog med Adidas om at finde en løsning. Men to måneder senere er der endnu ikke nyt i sagen.

- Vi forsøger at finde den bedste mulige løsning for Rosenborg. Vi er i forhandling med Adidas. Det har vi hele tiden sagt, så det er egentlig ikke så kompliceret. Men det tager lidt tid, siger Lundemo og uddyber:

- Adidas har vist forståelse. Vi finder helt sikkert en løsning, som gavner alle tre.

For Vegar Eggen Hedenstad, som kom fra tyske St. Pauli før sæsonen, var det et krav, da han skrev under: Han måtte sætte sin personlige sko-aftale med Nike på hold, en sponsoraftale, han har haft de sidste tre-fire år.

– Det er påbudt, så vidt jeg ved. Det er ikke noget stort problem for mig, siger RBK-backen til VG.

Han anerkender, at han taber penge på at have sat sin sponsoraftale på pause. 

– Ja, det indebærer en lille sum og lidt tøj og sådanne ting. Men det er ikke et stort problem, præciserer Hedenstad.

Alligevel vil han helst spille i Nike

– Ja, det er derfor jeg har haft en aftale med Nike. Men Adidas har også okay fodboldsko, slutter han.