Schjønberg får nyt trænerjob i Norge
Illustration
Skandinavien

Schjønberg får nyt trænerjob i Norge

Den tidligere landholdsspiller og Vålerenga-assistent Michael Schjønberg har fået nyt job i Norge.

Michael Schjønberg har fået nyt arbejde. Danskeren var tidligere på efteråret rygtet tæt på landstrænerjobbet i Sydkorea, men det udmøntede sig ikke i en aftale, og i stedet har Michael Schjønberg valgt at fortsætte karrieren som træner i Norge.

Den tidligere landsholdsspiller, der blandt andet har været med ved EM og VM for Danmark, fortsætter trænerkarrieren i Nest-Sotra fra den næstbedste norske række, her har danskeren tegnet kontrakt for de to kommende sæsoner i den norske række, og Schjønberg glæder sig til at starte et nyt kapital i trænerkarrieren.

- Jeg kan lide projektet. Jeg vil være med på rejsen, og jeg synes, at det klubben har gjort indtil videre har været spændende. Derfor valgte jeg Nest-Sotra. Jeg kan lide måden, holdet spiller fodbold på, og jeg ser frem til at bygge videre i klubben. Vi har meget at give hinanden, og jeg ser frem til at biddrage til klubben og lære af klubben, siger Michael Schjønberg til klubbens hjemmeside.

47-årige Michael Schjønberg har senest været i Vålerenga, hvor han indgik i trænerteamet. I Nest-Sotra får Schjønberg noget at se til, for i sidste sæson placerede Nest-Sotra sig kun lige over nedrykningsstregen i Norges næstbedste række, der hedder Adeccoligaen.

Michael Schjønberg har erfaring som cheftræner fra tiden i Herfølge, Hannover og FC Vestsjælland.