Svensk landsholdskeeper bryder kontrakten
Illustration
Skandinavien

Svensk landsholdskeeper bryder kontrakten

Den tidligere Malmö-keeper, Johan Dahlin, bryder kontrakten med sin tyrkiske klub Genclerbirligi efter et år i klubben. Grunden skydes på hans nuværende familiesituation, siger agenten.

Det blev til over 100 kampe for Malmö og tre trofæer. Derudover stod han fire A-landskampe for det svenske landshold, og så gik turen væk fra Sydsverige efter fire år i klubben. Nu, blot et år efter afgangen, melder agenten Hasan Cetinkaya ud til Fottbollskanalen.se, at svenskeren bryder kontrakten med den tyrkiske klub, grundet hans nuværende familesituation. 

- Johan (Dahlin, red.) kommer til at forlade Genclerbirligi. Rent fodboldmæssigt har alt været rigtig godt, og det er gået rigtig godt for ham, men han har en familiesituation der gør, at han må flytte, siger agenten. 

Avisen spekulerer i om Dahlin er på vej tilbage til Malmö FF, som netop nu har Robin Olsen som målvogter, men som også i den seneste tid har tiltrukket Premier League-interesse fra Hull, og dermed kan være på vej væk fra klubben. 

- Johan og hans familie trivedes rigtig godt i Malmö, men i den nuværende situation, er det ikke aktuelt at returnere dertil. Robin er målmand i MFF og kommer Johan, så skal en af dem sidde på bænken, og det er givetvis ikke aktuelt for nogle af parterne, siger Cetinkaya. 

Agenten oplyser også at den tyrkiske klub har været villig til at samarbejde, og dermed ser det ud til at lykkes Dahlin at undslippe kontrakten, hvor han nu vil søge mod klubber fra England eller topklubber i Skandinavien.