TK er for dyr: Strømsgodset skifter fokus
Illustration
Skandinavien

TK er for dyr: Strømsgodset skifter fokus

Thomas Kristensen er for dyr for Strømsgodset, der nu i stedet overvejer det tidligere FCK-emne Harmeet Singh og den tidligere AGF-lejesevnd Mohammed Abu.

Da de norske mestre fra Strømsgodset solgte Stefan Johansen, fik de penge i kassen til at finde en erstatning. Det ved både spillere og de sælgende klubber godt, og bliver prisen banket i vejret, når det er Strømsgodset, der banker på.

Drammens Tidende har tidligere erfaret, at Thomas Kristensen er blandt kandidaterne til at den ledige centrale midtbaneplads, men selvsamme medie skriver nu, at Kristensen ganske enkelt er for dyr for Strømsgodset, og derfor ser de sig nu om efter alternativer.

Her kan nordmanden Harmeet Singh komme ind i billedet. Singh blev i 2011 sat i forbindelse med FC København, men valgte dengang Feyenoord. Det skifte blev ikke en succes, og nu kan han forlade den hollandske klub på en fri transfer. Allerede i går var han til samtale hos Strømsgodset-træner Ronny Deila.

- Harmeet er en spiller, vi kunne ønske os at få til Strømsgodset. Han er en god fodboldspiller. Jeg tror også, vi kan få gang i hans karriere. Det har vi gjort med flere andre midtbanespillere. Han passer ind hos os, men så får vi se, om han vælger os eller andre, siger Deila til norsk TV2.

Ud over Kristensen og Singh har (eller har haft) Strømsgodset også snøren ude efter Tromsøs Thomas Kind Bendiksen, men han er ligesom FCK'eren vurderet til at være for dyr. I stedet overvejer Strømsgodset nu at hente Manchester Citys Mohammed Abu ind på en lejeaftale for tredje gang. Abu var i efteråret lejet ud til AGF uden at få spilletid i Superligaen på grund af en knæskade.