Wiland skifter til Hammarby
Foto: Marcus Ericsson/GettyImages
Skandinavien

Wiland skifter til Hammarby

Den tidligere FCK-keeper skifter til Hammarby.

Efter to år i Malmö FF skifter Johan Wiland nu til Hammarby IF. Det oplyser klubben på deres hjemmeside.

- Vi er blevet enige med Johan om en kontrakt, der strækker sig over to og et halvt år, og vi er meget glade for at sikre os en af landets bedste målmand, fortæller sportsdirektør Jesper Jansson. Han fortsætter:

- Johan scorede topresultater i de fysiske tests han gennemgik, inden han underskrev, og det er en spiller, der er meget motiveret for at spille i Hammarby. Ud over sine store store kvaliteter, besidder han massiv erfaring og en vindermentalitet, som vi vil få stor gavn af. Han har vundet guld i alle de klubber, han har spillet for i sin karriere, siger Jesper Jansson. 

Johan Wiland nåede at spille 58 ligakampe for Malmö, men ser nu frem til at komme nærmere sin familie i Stockholm med skiftet til Hammarby:

- Det er altid smigrende, når klubber viser interesse, og jeg var glad, da jeg hørte, at Hammarby var interesserede. Det er en klub, som jeg kun har hørt gode ting om, og holdet har et trofast publikum, der altid ønsker holdets bedste. Jeg håber, at jeg kan være i stand til at hjælpe Hammarby med at kæmpe sig højere op i tabellen, fortæller den tidligere FCK-keeper.

Hammarby ligger efter 16 runder på en 9. plads i Allsvenskan.