Storsejre til Herlev og Blokhus FC i 2. division

Blokhus FC fik sin anden sejr og fører nu 2. division Vest.
Både Herlev og Blokhus FC kunne i henholdsvis 2. division Øst og 2. division Vest fredag aften glæde sig over en sejr på 4-1.

I 2. division Øst havde Herlev og Greve taget forskud på weekendens runde, da de fredag aften mødtes på Herlev stadion.

Og det blev en god dag for hjemmeholdet og især hjemmeholdets angriber Andreas Bak, der tegnede sig for kampens første tre mål, og dermed blev noteret for et flot hattrick.

Efter en times spil øgede Rasmus Pedersen til 4-0, og så gjorde det ikke så meget, at Greves Morten Larsen fik reduceret til 4-1 ca. 10 minutter før tid. 4-1 blev kampens resultat.

Det samme resultat stod også på måltavlen i 2. division Vest, hvor Lindholm hjemme tog imod Blokhus FC.

Udeholdet Blokhus kom foran allerede efter 6 minutter, da Nickolaj Thomsen puttede bolden i kassen. Efter knap en halv times spil lavede Lindholm selvmål, og kun fem minutter efter gjorde Micky Malling Jensen det til 0-3.

Det blev også 0-4 på mål af Jeppe Østenkær, inden hjemmeholdets Elgaard fik pyntet på resultatet. 1-4 endte kampen.

Seneste nyt på tipsbladet.dk

 

Afstemning

Hvordan ender Danmark-Brasilien?: