AaB-angriber var tæt på Helsingborg
Illustration
Superliga

AaB-angriber var tæt på Helsingborg

AaB's Rasmus Jönsson fortæller, at han var tæt på at skifte hjem til Sverige og Helsingborg, men i sidste ende var AaB det bedste valg.

AaB hentede i går den svenske angriber Rasmus Jönsson til klubben på en toårig kontrakt. Angriberen havde tidligere været lejet ud til de danske mestre, men svenskeren skal altså nu være en fast bestandel af det nordjyske mandskab.

Men en anden klub lurede også på Jönsson. Det var barndomsklubben Helsingborg, der lokkede, men i sidste ende blev valgt fra.

- Vi har snakket sammen hele tiden, men der er to måneder til, jeg kan spille igen, og hvis man ser på Helsingborgs sæson, ville det have været fem-seks kampe tilbage af sæsonen og så ingen frem til april næste år. Det er begrundelsen, siger Jönsson til hd.se.

AaB's deltagelse i Champions League-kvalifikationen var også noget, der talte for nordjyderne.

- Det er klart, at den del også lokker. VI fik en svær lodtrækning mod Dinamo Zagreb, men misser vi Champions League er der mulighed for Europa League. Men fremfor alt handler det om tryghed og muligheden for at spille kampe igen, lyder det fra angriberen.

Rasmus Jönsson skifter fra tyske Wolfsburg, som netop købte ham i Helsinborg tilbage i 2011.