Video : Tipsbladet
Superliga

AaB dropper sydafrikansk forsvarsspiller

Lorenzo Gordinhos ophold i AaB bliver næppe forlænget - forsvarsspilleren rejser tilbage til Sydafrika tirsdag.

Det bliver ikke Lorenzo Gordinho, der skal være med til at gøre AaB-forsvaret tættere i Superliga-foråret. 

Den sydafrikanske forsvarsspiller har på det seneste trænet med i Superliga-klubben i jagten på en kontrakt, og den 22-årige fik da også spilletid i lørdagens testkamp mod tyske Hoffenheim. 

Men her ser samarbejdet også ud til at slutte.

- Han var med i dag, og nu tager vi så en endelig beslutning, som vi vil melde ud derefter, men udgangspunktet er, at han rejser hjem til Sydafrika i morgen, siger AaB-træner Morten Wieghorst til nordjyske.dk

AaB spiller sin næste træningskamp mod Hobro på torsdag, men det bliver uden Gordinho på banen.