AaB fik 0-0 i testkamp mod Standard Liege
Illustration
Superliga

AaB fik 0-0 i testkamp mod Standard Liege

AaB spillede onsdag aften 0-0 mod Standard Liege i en testkamp som en del af mestrenes træningslejr i Holland.

AaB er draget på træningslejr i Holland for at afpudse formen forud for den kommende sæson, hvor de som forsvarende mestre skal igennem en gang Champions League-kvalifikation.

Til det formål havde AaB onsdag aften arrangeret en testkamp mod Standard Liege, der dog endte, som den startede. 0-0 var resultatet efter de 90 minutter i en kamp, hvor AaB blandt andet gav spilletid til tilbagevendte Thomas Enevoldsen. Nicklas Helenius, der tidligere onsdag blev præsenteret som ny spiller, støder først til truppen til aften, og var derfor ikke en del af holdet, der var i kamp.

AaB skal næste gang i aktion på lørdag, hvor holdet møder Ajax i Rijnsburg, mens det søndag står på hjemrejse til Danmark forud for sæsonpremieren den 19. juli, hvor AaB møder Sønderjyske på udebane.