2016-03-08 10:03
Foto: René Schütze/Polfoto

Tirsdag skulle AaB have spillet på udebane mod FC Roskilde i DBU Pokalen, men kampen er blevet aflyst til irritation for

Glen Riddersholm og AGF må vente lidt endnu, før klubben finder ud af, hvem modstanderen bliver i DBU Pokalens semifinale. Tirsdag skulle FC Roskilde have besøg af AaB, men kampen er blevet aflyst grundet en dårlig bane.

Det giver udfordringer i forhold til at finde en ny kampdato for kvartfinalen, og det giver ikke mindst irritation i AaB, hvor man gerne havde spillet kampen så hurtigt som muligt - også for at vaske pletten af nederlaget fredag til OB af.

- Vi ville gerne have spillet kampen. Dels fordi det planlægningsmæssigt giver nogle udfordringer, dels fordi vi gerne ville have den her OB-kamp ud af kroppen og få en position oplevelse og vende tilbage til vores dyder. Nu skal vi bruge hele ugen på at tænke tilbage på kampen i fredags, siger Lars Søndergaard, AaB-træner, til tipsbladet.dk og forklarer:

- Vi ville gerne sætte kryds ved sådan en kamp (mod Roskilde, red.) og komme videre i pokalen og så se frem mod en semifinalekamp.

I stedet får AaB rig mulighed for at forberede sig på søndagens kamp, hvor klubben gæster Telia Parken og FC København. En kamp, hvor topstriden kan afgøres med en FCK-sejr, men hvor AaB kan melde sig tilbage i guldfeltet med en sejr - også selv om klubben ikke vil tale eller forholde sig til muligheden for at slutte øverst i Superligaen.

- Vi kan forberede os i lidt længere tid til kampen mod FCK, men jeg ved ikke, hvor meget betydning det får. Vi kender dem jo, så det er ikke den store videnskab. Vi ser frem til kampen, og vi skal forsøge at få noget med.

- De har mange strenge at spille på, og de har nogle dygtige individualister, der kan afgøre kampene. Men kan vi få vores spil til at fungere, har vi en mulighed, for vi kan gøre ondt på dem, og vi har også dygtige individualister.

- Kommer vil til at spille en forsvarskamp mod FCK, så kommer vi under pres. Vi skal have fart i bolden og spille vores spil, siger AaB-træneren videre.

AaB har fået et point i forårets to første kampe, hvor det er blevet til uafgjort i Herning og nederlag hjemme til OB.

SENESTE NYT...
Superligaen Viborg-FC Nordsjaelland

AFSTEMNING

Hvor mange 1/8-finaler ved EM ender i straffespark?

SUPERLIGA-VIDEO