Video : Tipsbladet
Superliga

AaB-kant håber at kunne indfri målsætning efter sejr

Marco Meilinger fik en heldig assist i sejren over Lyngby i går. Nu håber kantspilleren på, at klubben kan nå i slutspillet.

I kampen om at komme i top seks har AaB i en periode været ned i en bølgedal, men med sejren i går kom de et skridt nærmere den aalborgensiske målsætning. Christian Bassogog stod for den enlige nordjyske scoring, hvor han en smule heldigt fik afrettet en Marco Meilinger-afslutning. Men ind gik bolden og dermed vandt AaB 1-0 over Lyngby.

Sejren gav AaB deres syvende point i tre kampe, og dermed er de nu kun tre point efter SønderjyskE på den slutspilsgivende sjetteplads. Det er noget holdets østrigske kantspiller er glad for.

- Det var vores store mål inden sæsonstarten at komme i top seks, og nu ser vi ud til at være tilbage på sporet. De sidste tre kampe har vist, at vi er gode nok til at komme i top seks. Jeg håber virkelig, at vi kan indfri den målsætning, siger Marco Meilinger til NordJyske.

AaB kan potentielt overvintre på Superligaens sjetteplads, hvis de formår at slå AC Horsens samtidig med, at SønderjyskE taber til FC Nordsjælland. Sker det, vil det afgørende være målscoreren, hvor AaB's pt. siger minus seks, og SønderjyskEs minus en.