AaB: Medierne der blæser guldsnak op
Superliga

AaB: Medierne der blæser guldsnak op

AaB lader sig ikke slå ud af fredagens 1-0-nederlag. Nordjyderne mener, at man ikke er guldkandidat. Det er truppen for smal til.

- Det er medierne, der blæser guldsnakken op. Det gør vi ikke. Vi skal slet ikke snakke guld

Kasper Risgårds udmelding er klar, efter AaB tabte 1-0 til OB fredag aften og spillede en ekstra bold til FCK, der med tre point imod AGF og endnu tre point næste weekend imod AaB vil være 12 point foran nordjyderne.

- Klubben har en målsætning om top-seks, vi har et budget som nummer otte og ligger stadig nummer to i Superligaen. Er det så skidt? De, der har pengene, vinder som regel, siger midtbanespilleren til Ritzaus bureau og slår fast, at nordjyderne er sårbare i forhold til de øvrige tophold

- Hvis man vi kigger på vores trup, har vi det svært, når der er nogle, der er ude. Men det er vores måde at gøre det på. Vi er sårbare og er oppe mod nogle stærke hold, som opererer på et helt andet niveau